Thomas Søndersted

Thomas Søndersted

Designer, tekstforfatter og konceptudvikler

Thomas Søndersted, født 1976, er en digital designer, tekstforfatter,  koncept- og kampagnesmed, sanger og guitarist bosat i København.

Education

Graphic designer at NEXT (d. 2018)

Diploma in graphic engineering at NEXT (d. 2015)

Diploma in journalism (basic) at DJMX (d. 2011)

Bachelor degree in creative communication and art direction at DJMX (d. 2010)

Diploma in film scripting and editing at NEXT (d.2007)

Diploma in art direction at the Danish School of Advertising (d. 2005)

Multimedia designer at LVUC (2004)

exclusive!

Questions
and
answers

1. What small things make you happy?
Hamsters

2. Who is your celebrity crush?
Jolyon Wagg (Max Bjævermose)

3. Do you have a deep, dark  secret?
Yes, I do. But I won’t tell you where I buried the rabbit costume. Or the spoon

4. What is the one thing that you feel you can never outgrow?
My underpants

5. Where do you find inspiration?
Here, there and everywhere

6. How do you stay organized?
Believing in chaos

7. What public phenomenon do you find awkward?
Free jazz

8. What’s your greatest fear?
The Cooper Black font

9. Who was your role model growing up?
Donald Duck

10. What’s something you find attractive that most people don’t?
Garden gnomes

Min allerførste GIF-animation (2009)​

Fra opskræmt fjerdeviolin til mesterlig orkesterleder i eget one man band

En moden stenbropumas ekstravagante metabedrifter i teknologiforskrækkelsens bittersøde undulatsuppe

En slags biografi – vogt Dem for efterligninger.

Thomas kom til verden en råkold og vindblæst aprilmorgen i 1976, som et resultat af et længerevarende forhold mellem en dansk/lettisk skabs-ufonaut og en belgisk vaffelproducent med speciale i mellemlægningscreme med valnøddesmag.

Allerede i sine første spæde leveår gav han eksempler på sit fantastiske potentiale som innovativ nytænker, da han, iført rød flyverdragt med specialindbyggede Helly-Hansen-luffer, foran en måbende Orange Stue demonstrerede, hvordan man ved hjælp af et tyndt metalrør og et simpelt stykke madpapir kan frembringe kronisk tinnitus hos samtlige tilhørere.

Tween-år med kryptiske håndværk og skånske sekt-props

I sine tween-år udviklede Thomas særlige færdigheder indenfor kryptiske håndværk. Han tog sit første kørekort som 9-årig – symaskinekørekortet – og specialiserede sig derefter i udførelse af semi-rustikke, skråvendte zig-zag-mønstre med speghansk præ-finish, til anvendelse på bl.a.bulgarskproducerede fløjls-lampeskærme.

I et forsøg på at opnå endnu et papir på sine skills, var han til optagelsesprøve hos Det Danske Spejderkorps. Han dumpede dog i råbåndsknob. Optagelsesprøven var dog alligevel et afgørende springbræt for Thomas’ videre karriereforløb, idet trendspottere fra den skånske sekt “Smörklippan” imponeredes over hans enestående evne til at få en tube Kalles Kaviar til at svæve frit i luften.

Musikalsk geni i DDR-weltklasse og fake norge-tatovering

Thomas har altid båret rundt på et musikalsk talent af dén kaliber, der ville få enhver østtysk schlagerkonge med guldjakke, sølvtænder, liebfraumilch-mundspray og selvsiddende oberliga-frisure til at græde koldsved af misundelse. Hans musikalske karriere begyndte da han som 11-årig joinede skolens husorkester i et forsøg på at undslippe rollen som 3. egern i teaterstykket “Dyrene i Hakkebakkeskoven”. Det blev dog kun til en tjans som triangelnist i første omgang.

Siden tog karrieren dog for alvor fat, da Thomas investerede i sin første ukulele, og gjorde trivialmusik-klassikeren “Jörgen, mein mittelblauer Rucksack ist kaputt” til sit varemærke.

Han forsvandt derefter pludselig i en periode på 3 år, hvor han gemte sig i en slumstormer-lejlighed i Ægirsgade (navnet og bydelen er ændret af hensyn til de pårørende). Det var her han udviklede en sær smag for Fernet Branca, Osso Buco, og Tony Bennett-plader. Her erhvervede han sig også sine to sikreste kendetegn fra denne periode: Zar-hyttesko med guldkant samt sin legendariske fake-tatovering, “Norge – for krop og sjæl”.

Spetakulær schlager-nominering og storslåede startpakker

Tilbage på rette spor, blev Thomas i 2009 nomineret til en SUA (Scandinavian Ukulele Award) i kategorien “Årets mest spetakulære Schlager-performance”. Han måtte desværre se sig slået på målstregen af den finske virtuos Yiaakaa Kyinaaumen, der med sin dramatisk underspillede og gennemført sublime fremførelse af klassikeren “Am Tag als der Regen kam” 950 meter under havets overflade, viste sig at være uovervindelig.

Thomas har desuden altid været en ivrig opfinder og udvikler af storslåede koncepter. I tidens løb har han bl.a. bidraget med følgende nytiltag:

  • Otto Brandenburg-startpakken – indeholende et ramponeret jakkesæt, et Casio digitalur til placering midt på underarmen, 4 Underberg, 16 portere og 5 pakker hvid Kings uden filter.
  • PlowMan – en humanitær superhelt, hvis mission er at forebygge enlige jyske husmødres sygelige afhængighed af porcelænsplatter med Skagen-motiver.
  • Robo-Uwe – en elektronisk havenisse-simulator i handy pocket-format – tamagochiens afløser.


Thomas bor stadig på det fashionable Østerbro, i selskab med sin trofaste følgesvend og åndelige sparringspartner, undulaten Oscar. Efter sigende har de været i parterapi flere gange. “Vi taler til tider fuldstændig forbi hinanden”, påstår han.